Den kristne tro, den er unik, den er ufattelig bred, den er både stor, men samtidig også rummelig, den kan praktiseres så mange forskellige måder, og den er fyldt er mange farverige facetter, både store som små. Som kristen har vi mange brødre og søstre, langt flere end vi som oftest går og tror. Intet andet tidspunkt i år stod dette mere klart end til den årlige Haderslev kirkedag. Hvor vi fik muligheden for at se nogle af de andre udtryksformer, nogle af de andre facetter af troen, vi fik nemlig mulighed for igen at hilse på vores protestantiske brødre og søstre til en fantastisk dag i økumeniens tegn.
For nogle af os startede dagen tidligere end andre. For mit vedkommende fik jeg muligheden for at møde alle fra det dygtige Gammel Haderslev kirkekor, som havde tilbudt at synge i vores lille Sankt Marie. Jeg fik endda den mulighed at dele lidt om vores egen udlevelse af troen, ved at forklare dem lidt om vores egen smukke liturgi før messen startede. Vi havde nemlig gjort klar med kul og røgelse, og det er ikke noget man lige ser hver dag som medlem af folkekirken, kunne jeg forstå på de nysgerrige søstre og brødre fra Gammel Haderslev. Og smuk blev det også.
Som de af jer ved, som var der, så fik vi besøg af både folkekirken, som frikirkerne, i form af Frikirken i Multihuset og Din Frikirke. Og selvom vi ikke har alt tilfælles, så har vi dog troen tilfælles, hvilket også klart viste sig i den fælles respekt og ærefrygt for bønnen.
Pastor Gregers startede ud, sammen med Pastor Svend fra Din Frikirke, med en kort introduktion. Kirkedagen blev introduceret, og formålet blev gjort klart. Som brødre og søstre i Kristus skal vi kunne drømme drømme sammen og stå skulder til skulder i tro, også selvom sidemanden måske synes at være lidt anderledes.
I forbindelse med det, der for mange nok var lidt anderledes, skulle vi alle i fællesskab lade vores bøn stige op til Herren som den smukke røgelse, fortalte Pastor Gregers, og både bøn og røgelse blev der rigeligt af, for hver repræsentant fra de forskellige samfund bad, imens vi andre, på Pastor Gregers instruks, knælede. Og idet bønnen var blevet bedt lød der et amen, efterfulgt af en generøs skefuld røgelse, som vi der var tæt nok på både kunne høre sitre i røgelseskarret, men også dufte, som røgelsen spredte sig i kirken sammen med vores fælles bøn, idet den langsomt bevægede som op til Gud, præcis som pastor Gregers havde forklaret.
Selvom vi startede ud med skeptiske blikke, da vores protestantiske brødre blev mødt med latinsk salmesang, så var det alligevel med smil og tilfredse blikke, at vi sammen gik over i menighedssalen efter den fælles bøn.
I menighedssalen havde Luc og jeg forinden transformeret lokalet til noget af en mere karismatisk karakter. Hvilket dannede rum for en fælles lovsang med både guitar som trompet! Denne gang var det os katolikker der havde muligheden for at se på med overrasket blikke, men hurtigt kom vi da alligevel med.
Efter disse to skønne forskellige fejringer af vores fælles tro i Kristus blev der inviteret til RIGELIG med mad i FDF-huset nede af gaden, og her var der heller ingen tilbageholdenhed. Der blev lavet sjov med hinanden fra alle siden, imens duften af ny brygget kaffe og latter fyldte det lille lokale. Her fik vi også hørt lidt om de fælles drømme, idet hver kirke gav et lille oplæg.
Alt i alt en vidunderlig dag, og man kan da heller ikke undgå at drømme, at vi engang kan stå sammen igen som en stor kirke, som vi gjorde i begyndelsen, efter sådan en dag. Men indtil den tid kommer, må vi nøjes med at ses i økumeniens tegn indtil Gud tager os hjem til sit rige.
Ved Emil.
Min drøm for – Verden
Jeg drømmer om en verden, der bygger på fred, retfærdighed og kærlighed, en verden der afspejler Guds kærlighed, fred og retfærdighed.
Jeg drømmer om en verden, der er fri for krig og fattigdom, hvor mennesker lever i solidaritet og respekt for ikke blot hinanden, men også for skaberværket. Pave Frans har gennem sine prædikener ofte fremhævet disse emner, og har ofte opfordret os til at tage ansvar for vores medmennesker ved blandt andet at deltage i karitativ arbejde.
Min drøm for – Kirken
Da kirke er et symbol på “Guds folk på vandring”, drømmer jeg om en kirke, der styrker fællesskabet mellem mennesker gennem åndelig vejledning, og større fokus på de enkelte ansvar for vores medmennesker.
Min drøm for – Byen Haderslev
Jeg er ikke kendt i byen, da jeg flyttede hertil for nylig. Jeg har dog haft mulighed for at være kateket for firmanderne i Kolding og Haderslev. Jeg ser det som en mulighed for mig at videreformidle den tro, som jeg selv har modtaget. Troen er den største gave, jeg har modtaget.
Jeg har oplevet gennem min opdragelse i min familie og kirken, som har været kilder til inspiration og visdom. Jeg har især gennem min families forbilleder og uforbeholdne kærlighed fået en forståelse af, hvad det vil sige at leve et liv præget af tro, barmhjertighed og næstekærlighed.
Jeg viser derfor min taknemlighed over for Gud ved at undervise børnene, så de også kan være vidne til Gud kærlighed. Jeg drømmer derfor om, at Helligånden kan styrke mig, så jeg kan dele Guds kærlighed til firmanderne, gennem mine ord og handling.
Hvor finder jeg svar på disse spørgsmål?
Svaret på disse drømme finder jeg i Bibelen, som er kilden til Guds kærlighed og sandhed. Drømmen om fred, retfærdighed kan forstås gennem bibelens visdom og Guds løfter.
Derudover finder jeg svarene gennem kirkens sociallære, der bygger på Bibelen og kirkens tradition, og er rammen for, hvordan vi som katolikker forholder os til sociale, politiske og økonomiske spørgsmål i verden.
Ved Irene
Kurvene med frugt og garver var mange og overdådige og flot pakket ind.
Der var ikke mange børn. Til gengæld var der mange skønne voksne, der hjalp til med, at få al den megen herlighed båret ind.
Høstmessen var festlig og fyldt med rigtig mange takker. Ja, alle måtte hjælpe til for at få sagt rigtigt tak. Det var til at blive helt takket af!
Efter messen var der et overvældende kaffebord i menighedssalen. Selv gæsten fra Amerika var højlydt imponeret.
Herefter tog den berømte auktionarius, Phat, over. Han kan få en pose æble budt til astronomiske beløb.
Men alle var med til at byde priserne op. Overskuddet fra aktionen gik jo til Caritas. Stemningen var fantastisk og generøsiteten stor.
Tak til de mange, der bidrog på den ene eller den anden måde.
Tak til alle dem, der hjalp til.
Ja, tak til alle dem, der var med til – igen i år – at gøre det til en rigtig skøn dag.
Stort TILLYKKE til årets førstekommunikanter
Søndag den 5. maj kunne vi fejre, at i alt 8 af vore børn var klar til at modtage deres Første hellige Kommunion.
Det har været et rigtigt dejligt hold med masser af spørgsmål, glæde og leg. Børnene havde modtaget undervisning siden oktober måned og var således godt forberedte. I dagene forinden havde de lavet lister på sedler over, hvad de måtte have at skrifte og bede om tilgivelse for.
Således bevidste, var de om lørdagen til skrifte. Efter tilgivelsens ord havde lydt kunne de opleve, hvordan sedlerne, som de havde skrevet deres synder på, blev destrueret. Det skete som et konkret tegn på, at nu var alle de grimme ting, som de var kede af, at de måtte have gjort eller sagt, borte og glemt.
Samme lørdag havde vi generalprøve og øvede det hele igennem, så alle vidste lige præcist, hvad de skulle gøre og sige. Det skulle jo helst opleves så værdigt og smukt som muligt af alle de gæster, der ville komme om søndagen. Vi fik også øvet forbønnerne. Hvert enkelt barn fik én forbøn, som han eller hun skulle stå for. Børnene læste dem højt og tydeligt. Alt imens dette skete, pyntede forældrene kirken. De arbejdede i flere timer, og resultat var smukt og fint. Hvert enkelt barn fik sit navn hængt op i loftet under en stor figur, der forestillede en hostie.
Og hvordan gik det så på selve dagen? Man kan vist roligt sige, at det blev en stor og rig dag for alle. Børnene var flot klædt på. De fleste var en smule nervøse. De var vist alle meget spændte! Mange havde gæster og familie på besøg fra andre lande, så kirken var fyldt til sidste stol – og lidt til. Der kom endda også en præst for Polen og gjorde det endnu festligere.
Det hele gik perfekt. Førstekommunikanterne var aktivt med, svarede ivrigt på spørgsmålene under prædikenen, læste forbønnerne smukt og højt og – vigtigst af alt – modtog deres Første hellige Kommunion med stor værdighed og andagt.
TAK til alle jer skønne førstekommunikanter for et herligt og godt år. Tak til jer forældre, som ofte var med også i forbindelse med undervisningen. Tak til organist og ministranter. Og tak til alle gæster for at gøre dette til festlig dag!
P. Gregers
.
110 fra Haderslev og Kolding ville gerne have været med på den fælles bustur til Øm. Desværre var der kun plads til 83. Men folk var rigtigt gode til at få dem, der ikke kunne komme med bussen, fordelt i privatbiler. Alt i alt har vi vel været 130 til 150 med fra vores område.
Der blev sunget. Der blev bedt. Der blev leget. Der blev fejret messe. Der blev spist sammen i græsset. Ja, det var skønt at opleve fællesskabet, glæden og de mange nik fra kendte ansigter. Det var en god dag at være katolik.
I forbindelse med sidste års valfart skrev Storm om sine oplevelser: “Øm er i sig selv et fantastisk sted men det fællesskab, man oplever dér, er baseret på vores fælles tro og beriger sjælen. Samtidig styrker antallet af fremmødte mennesker, som alle deler en kærlighed til Kristus, Hans Moder og Kirken, følelsen af det universelle, som Kirken tager sit navn fra (katolsk betyder jo universel!).
Selv på busturen derop er der livlig snak samt fællesbøn. Allerede dér styrkes fællesskabet i sognet, og Rosenkransen er altid vidunderlig at bede som en fælles bøn …
Efter processionen fik jeg som ministrant cirka en times pause. Den brugte jeg på at spise sammen med sognet og hyggesnakke.
Derefter havde jeg mulighed for at skrifte, noget jeg ærligt må indrømme, at jeg havde brug for.
Og det at få muligheden for at skrifte, er i sig selv fantastisk. Men synet af så mange mennesker, der er i gang med at modtage skriftemålet – så mange mennesker, der modtager Guds uendelige kærlighed og tilgivelse – dét er et syn, jeg som tidligere protestant aldrig havde overværet være så tydeligt i den fysiske verden.
Gud er sandelig en mægtig Gud!
”
Se alle kommende begivenheder og de nødvendige oplysninger til.
Er du kommet på afveje eller vil du blot snakke med en katolsk præst?
Se hvem der er i menighedsrådet og find kontaktoplysninger.
Sogn: 1907. Kirke: opført 1908; indviet 11.10.1908
MobilePay – #11225
CVR nr. 67791819
CVRP nr. 1003166015
Mariegade 8
6100 Haderslev
Sognepræst
Privatlivspolitik